Skrevet af Karsten Jensen Publiceret

3 ting du skal være opmærksom på, når du erhvervsleaser

Har du en virksomhed, hvor du og dine medarbejdere har brug for biler, så ved du også, at det kan være svært at finde den rette aftale, når det kommer til køb eller leje af biler. Derfor kan det også være, at du har overvejet erhvervsleasing, og er det tilfældet, så er der nogle ting, du skal overveje – blandt andet disse 3.

1. Der findes flere typer erhvervsleasing

Overvejer du erhvervsleasing, skal du først og fremmest være opmærksom på, at der findes forskellige former for erhvervsleasing. Du kan altså ikke bare vælge en ”standardløsning”, der hedder erhvervsleasing, da du skal tage stilling til, hvilken type leasing der passer bedst til din virksomhed. Der findes overordnet set to typer – operationel leasing og finansiel leasing. Operationel leasing betyder, at du har bilerne i din virksomhed i typisk 2-3 år, og i den tid betaler virksomheden et månedligt beløb, der dækker service, reparationer og eventuelt mere. Når leasingaftalen udløber, afleverer virksomheden blot bilerne tilbage.

Med finansiel leasing aftaler virksomheden og leasingfirmaet på forhånd, hvor meget bilerne er værd, efter leasingaftalen udløber, og den månedlige ydelse svarer lidt til, at virksomheden køber bilen på afbetaling. Når leasingaftalen udløber, køber din virksomhed bilerne til den aftalte pris, og så kan du vælge, om din virksomhed skal beholde bilerne, eller om I vil sælge dem videre og tegne en ny leasingaftale.

Det er også muligt at vælge løsningen splitleasing, hvilket betyder, at du deler leasingaftalen med din medarbejder. Virksomheden betaler for bilen, når den bruges til arbejde, og medarbejderen betaler selv for bilen, når den bruges i private sammenhænge. Det kan også gøre livet lettere for dine medarbejdere, når han eller hun kan tage bilen med hjem.

2. Erhvervsleasing kan give din virksomhed overblik over økonomien

Vælger du og din virksomhed erhvervsleasing, får I overblik over økonomien i en lang periode fremover. Både operationel leasing og finansiel leasing giver jer mulighed for at se, hvor meget I skal betale hver måned for jeres flåde, så der ikke er nogen overraskelser. Vælger I operationel leasing er der endnu bedre mulighed for at bevare overblikket over økonomien, fordi der ikke skal betales reparationer og service undervejs i leasingaftalen.

3. Det er altid muligt at søge rådgivning

Er du i tvivl om, hvorvidt erhvervsleasing vil være den bedste løsning for dig og din virksomhed, så er det altid muligt at søge rådgivning, så I kan få den bedste vejledning. For eksempel kan du hos Agilease høre meget mere om erhvervsleasing enten på deres hjemmeside her eller ved at kontakte dem direkte. Agilease har mange års erfaring med at lave leasingaftaler, og har du og dine medarbejdere særlige behov, så skræddersyer Agilease gerne en kontrakt, der er tilpasset de ønsker og behov, som du og virksomheden måtte have. På hjemmesiden agilease.dk kan du se det store udvalg af let brugte premiumbiler, som Agilease har hjemme lige nu, og du kan læse meget mere om, hvad Agilease kan tilbyde din virksomhed.