Skrevet af Karsten Jensen Publiceret

Leasing af brugt bil: Sådan gør du

Hvis du køber en  bil, så vil den begynde at miste værdi lige fra det sekund den forlader forhandleren – hvilket er nok til at give selv den mest standhaftige bilkøber grå hår på hovedet. Heldigvis findes der i dag et godt alternativ til det traditionelle bilkøb, og dette er naturligvis at lease. Men vidste du, at leasing af brugt bil faktisk også er en mulighed? Der er nemlig gode grunde til at vælge at release i stedet for traditionel leasing. Men hvordan fungerer brugt leasing så? Læs videre her og find ud dette.

1. Hvad er leasing af brugt bil?

Leasing af brugt bil er de seneste år blevet en rigtig populær løsning for folk der ønsker sig et pålideligt køretøj, men samtidigt ikke ønsker at spendere en formue i ydelser hver eneste måned.  for når du releaser en bil, så er der nemlig tale om at overtage et tidligere leaset køretøj – der dog ikke er ældre end 3 år. På denne måde er du jo nemlig sikker på at få en bil, der måske ikke er splinterny, men som dog heller ikke er et gammelt vrag. Og netop fordi der er tale om et brugt køretøj, så vil du typisk også kunne finde en god model til en markant lavere pris end hvis der var tale om en ny bil. Og bare rolig, hvis du vælger et pålideligt leasingselskab, så kan du være helt sikker på at køretøjet er blevet gennemtjekket fra kofanger til kofanger inden leasingaftalen underskrives. Prøv f.eks. bare et se et godt eksempel på brugt leasing her. Og leasing af brugt bil behøver oven i købet ikke bare være for nye kunder, men passer såmænd også perfekt til folk der allerede leaser en anden bil. I disse situationer handler det blot om at skifte fra en standard leasingaftale til en releasing aftale, hvilket rigtigt mange leasingselskaber heldigvis ikke har nogen som helst problemer med at gøre.

2. Fordelene ved leasing af brugt bil

Når det kommer til leasing af brugt bil, så følger der en række klare fordele med i leasingaftalen, herunder:

  • Du vil typisk slippe for at betale en kæmpestor engangsydelse.
  • Fordi de bedste releasede biler er relativt nye og samtidigt blevet gennemtjekket inden de leases, så skal du for det meste heller ikke regne med at skulle betale dyre ekstraudgifter i forbindelse med f.eks. reparationer.
  • Du vil også slippe billigere i månedlig ydelse end hos almindelig leasing.
  • Du vil også typisk have stor fleksibilitet, når det kommer til hvad leasingaftalen skal indeholde.

3. Ulemper ved leasing af brugt bil

Det bør dog i samme åndedrag nævnes, at der desværre også er nogle få ulemper forbundet med at lease en tidligere leaset bil. Disse inkluderer:

  • Du får ikke en splinterny bil, men dette kommer jo nok næppe som den helt store overraskelse.
  • Visse leasingselskaber opkræver temmelig store ekstragebyrer for overkørte kilometer. Sørg derfor for at læse din leasingaftale grundigt igennem inden du underskriver.
  • Det kan hos nogle leasingselskaber desuden også være vanskeligt at slippe ud af ens kontrakt – hvis man nu af den ene eller anden grund ikke er 100% tilfreds. Her gælder det igen om at vælge dit leasingselskab med den allerstørste omhu.

Når dette så er sagt, så vil du sagtens kunne finde et pålideligt leasingselskab – hvis blot du gør lidt indledende fodarbejde.