Posted By Karsten Jensen Posted On

Fordele og ulemper ved privatleasing af bil

De danske veje er proppede med leasede biler, fordi mange danskere kan se fordelene ved at vælge privatleasing fremfor et dyrt billån eller lignende. Der er selvfølgelig både fordele og ulemper ved privatleasing, og overvejer du selv denne måde at have bil på, så kan du læse meget mere om både fordele og ulemper her.

Mange fordele ved at vælge privatleasing

Der er faktisk rigtig mange fordele ved at vælge privatleasing fremfor en anden måde at have bil på. For med privatleasing slipper du for et dyrt billån, der hjemsøger dig år efter år, selvom du måske har solgt bilen videre, eller du bare gerne vil af med bilen igen efter få år. For med privatleasing betaler du bare et månedligt beløb for at have bilen, men det er ikke et lån – det er blot en udgift, der dækker service, reparationer og eventuelt andet vedligehold, så du ikke skal bekymre dig om den slags udover det faste månedlige beløb. Med privatleasing kan du dermed også få fuldt overblik over din økonomi, og det er også en væsentlig fordel. Derudover giver privatleasing dig muligheden for at skifte bil efter få år igen, hvis dine behov ændrer sig, og det kan også være meget vigtigt.

Privatleasing giver også andre fordele, for eksempel at du typisk kan vælge en lidt lækrere bil og stadig have råd til den i budgettet, og du kan i nogle tilfælde også komme ud af din leasingaftale på bare 3 måneder, så du får masser af fleksibilitet.

Der er ulemper ved alting – også ved privatleasing

Selvom der er masser af fordele ved privatleasing, så er der også enkelte ulemper, ligesom der er ved alt andet. En af de største ulemper er, at du ikke selv ejer bilen, og derfor skal du passe rigtig godt på den, da du ellers kan risikere, at du skal betale for eventuelle skader, når du afleverer bilen tilbage, når aftalen om privatleasing udløber. Derudover har du typisk med privatleasing også et fast kilometertal, som du skal holde dig indenfor hvert år. Du skal altså kende dine kørevaner rigtig godt, så du er sikker på, at du får det rette antal kilometer i din aftale. Rammer du forkert, kan det komme til at koste dig dyrt, når du skal aflevere din leasingbil tilbage.

Find ud af, om fordelene opvejer ulemperne for dig

Skal du til at beslutte dig for, om du vil have privatleasing, så skal du selvfølgelig opveje fordelene og ulemperne, så du kan finde ud af, hvad der er bedst for dig. Vægter det for eksempel højt for dig, at du kan beholde bilen i lang tid, er det ikke privatleasing, der er den bedste løsning, men er det derimod vigtigere for dig, at du ikke skal betale af på et lån hver måned, er det en rigtig god løsning. Vil du gerne have billig privatleasing, kan det også lade sig gøre, så du ikke skal betale et alt for højt beløb hver måned.